TOP attraktioner for børnefamilier

1. AQUA Akvarium & Dyrepark

AQUA er et besøg værd for både børn og vokse, og tager dig med ind i dyrenes forunderlige verden. Du kan gå på opdagelse i det store indendørs akvarium, hvor de flotte panoramavinduer bl.a. giver udsigt til glubske gedder og den rekordstore kæmpemalle. Udenfor i Dyreparken kan du opleve et bredt udsnit af de dyr, som normalt lever skjult. Kom tæt på bl.a. oddere, vaskebjørne, bævere og hvide storke. Parken byder også på en vandlegeplads med flere aktiviteter i mange højdeniveauer.

Find åbningstider og priser her

2. Silkeborg Rovfugleshow, Ørnereservat og Bisonfarm

Foråret er lig med fuglekvidder og småfugle, der flakser lystigt rundt i haverne, men vil du virkelig se nogle store fugle i aktion, skal du besøge Silkeborg Ørnereservat! Her viser majestætiske ørne, lynhurtige falke, adrætte høge og sagnomspundne ugler deres jagt- og flyveegenskaber frem i samarbejde med de dygtige falkonerer. Du kan også selv prøve at blive falkoner for en dag. Læs mere om dette her. Ørnereservatet er desuden også en bisonfarm, hvor du kan deltage i en spændende guidet bisonsafari i overdækket prærievogn. Læs mere om Silkeborg Ørnereservat, rovfugleshow og bisonfarm her.

3. Energimuseet

Der er mulighed for både at gå på opdagelse i frilandshuse med elapparater og interiører fra forskellige tidsperioder, se fiskenes passage omkring Tangeværket, afprøve solceller og vindmøller og få demonstreret 2 meter store gnister i Energimuseets højspændingslaboratorium. Der er demonstrationer med højspænding dagligt. Spændende oplevelser og aktiviteter for børn, se mere på http://energimuseet.dk/

4. Labyrinthia

Få en dag fuld af eventyr og motion for både hoved og ben i labyrinternes land! Parken byder på ikke mindre end 8 forskellige typer labyrinter + én til hunde. Du kan fx prøve 3D-labyrinten, hvor din stedsans bliver udfordret, eller Balance-labyrinten, hvor du må holde tungen lige i munden, mens du finder vej. Som noget helt nyt i 2018, har Labyrinthia nu også en Fodboldlabyrint, hvor alle bold-entusiaster kan vise deres evner og dyste mod hinanden.

Læs mere om Labyrinthia og find åbningstider og priser her

5. Høgdal Salten Skov

Høgdal er en kulturhistorisk perle, placeret midt i den smukke midtjyske natur. Høgdal skal opleves og her er noget spændende for alle aldersgrupper! Deltag i de offentlige arrangementer, så som majfesten, ulddagen, æbledagen, høstfesten m. fl. Læs mere på hjemmesiden www.hogdal.dk

5. Indelukkets minigolf

Indelukkets minigolf er stedet hvor man er garanteret en sjov og hyggelig dag. Her kan man spille på en spændende og udfordrende 18-huls minigolfbane, som er Danmarks ældste 18-huls minigolfbane fra 1950. Man kan også spille på vores 9-huls minigolfbane. Minigolfbanen er beliggende i de naturskønne omgivelser i Indelukket, lige ned til Gudenåen. Læs mere her

Del denne side