Musik i Fun & Fan Zone

 

Musikprogram - sponseret af Birch Ejendomme (forbehold for ændringer) :

Torsdag 30/8 Fredag 31/8 Lørdag 1/9
16.00 Los Fuegos 14.00 Martini*s    12.00 Gumbo Ya Ya! 
18.30 Atlas 18.30 Los Fuegos 16.00 Los Fuegos
21.00 Lune Carlsen 22.00 Atlas 18.30 Atlas
        21.00 Hit Orchestra 

 

Musik med masser af syng-med-faktor

Smør stemmebåndet og snør danseskoene! Vores to hus-orkestre Atlas og Los Fuegos spiller dagligt på Torve-scenen.  Syng med på Atlas’ klassiske rock & pop hits og væk din indre danser i takt med Los Fuegos’ latin & reggae rytmer.

Torsdag aften får du mulighed for at nynne med på Langebro, Jutlandia og mange flere, når Lune Carlsen traditionen tro spiller hele Danmarks Kim Larsen-hits.

Lørdag aften fyrer Hit Orchestra op under festen med egne fortolkninger af de største dansehits gennem tiden og tager publikum med på en musikalsk tidsrejse fuld af fest, show, ”syng med” og dans. Målet er at give publikum en uforglemmelig festaften!

Eftermiddags Jazz – anbefalet af Riverboat

Tag godt imod Gumbo Ya Ya!
Musikken er hentet i den musikalske heksekedel de kalder New Orleans. Her betyder Gumbo Ya-Ya! Noget i retning af ”Alle-taler- hele-tiden”. I dette tilfælde er Gumbo Ya-Ya! betegnelsen for seks unge aarhusianere, der med funky fornemmelse forstår at lave en fest og rammer bredt rent musikalsk.

Byd velkommen til Martini*s med den unge sanger og sangskriver Kira Martini i spidsen. Et populært orkester som er samlet på tværs af jazzgenerationerne. En hyldest til musikalsk udfoldelse årgangene imellem.

Del denne side