Kano- og kajakture

Kano og kajak er en aktiv, men samtidig afslappende aktivitet, som både store og små kan være med til. Dette er uden tvivl en af årsagerne til at kano- og kajakferie en meget populær familieferieform blandt danskere, nordmænd og hollændere.

I toppen af Danmarks mest populære kano- og kajakdestination ligger Gudenåen, og det er der god grund til. Gudenåen og Silkeborgsøerne danner nemlig en unik ramme for oplevelser til vands. Med sine 160 km er Gudenåen Danmarks længste å, hvilket giver rig mulighed for at udforske Danmark fra vandsiden. Du vil opleve, at der er stor  variation i landskabet og mange fantastiske små ’Robinson Crusoe’ spots, hvor du virkelig får oplevelsen af at være på opdagelse.

10 Must Read Tips inden kano/kajakferien

Uanset om du har tænkt dig at tage af sted alene eller med en ven, kan det være en god idé at tjekke denne liste, inden du/I tager afsted.

Kano- og kajakudlejere

Læs mere om de enkelte udlejere og hvad de tilbyder her...

Bloggen Alleud.dk's bud på en kanotur - Avnsø med børn og nybegyndere

Savner du ideer til en familievenlig og smuk kanotur? Så læs med her. Line Wagener fra bloggen Alleud.dk giver jer sit bud på en god og børnevenlig kanotur

Mindful i Kajak

Ture i kajak med fokus på mindfulness. Natur, motion og mindfulness samlet i ét - godt for krop og sjæl.

Hvornår på året er det bedst at ro i kano/kajak?

I princippet kan du sejle i kano/kajak året rundt, men vejret og sejladsregler kan sætte nogle begrænsninger. Sommerhalvåret er uden tvivl, det tidpunkt på året, da vejret er varmt og vinden mild. Hvis du vil have naturen helt for dig selv er foråret og efteråret oplagt, da de køligere temperaturene afholder mange fra at benytte disse årstider. Da vandtemperaturen, ligesom vejret, er koldere på disse årstider er det vigtigt at, du tager dig ekstra forholdsregler for at sikre en god oplevelse.

Der kan være forskellige sejladsreglerne alt efter hvilken å, du befinder dig på. Det er derfor en god idé at have styr på reglerne inden du tager afsted. Læs om sejladsreglerne på Gudenåen her.

Turforslag

Halvdagstur i til Brillerne

(ca. 3 timer)

  1. Kanotur fra Havnen Silkeborg
  2. Brillerne (Avnsø)
  3. Gåtur rundt om Avnsø 
  4. Retur ved Slusen

Kanotur til Brillerne og Indelukket

(ca. 5 timer)

  1. Kanotur fra Slusen ved Silkeborg Havn
  2. Brillerne (Avnsø)
  3. Nyd den hyggelige marina ved Indelukket, spis frokost og snup en is eller tag et spil minigolf 
  4. Retur ved Slusen

Kanotur til Svostrup Kro

(ca. 8 timer)

  1. Kanotur fra Silkeborg
  2. Frokost eller middag på Svostrup Kro i en af de hyggelige krostuer. I må ikke snyde jer selv for denne anderledes oplevelse
  3. Pluk selv jordbær på Annexgården til hjemturen (jordbærtid)
  4. Vandre ad Trækstien retur til Silkeborg 11 km.

Kanotur fra Ry til Silkeborg

(ca. 8 timer)

  1. Tag toget til Ry og hop i en kano fra havnen i Ry
  2. Himmelbjerget – bestig bjerget og nyd den medbragte madpakke eller frokost på Hotel Julsø
  3. Sejl forbi Slåen Sø og ta´ en dukkert i Danmarks reneste Sø.
  4. Spis is ved Indelukket, hvor kanoen afleveres

Anden relevant information

Digitalt Friluftskort over Gudenåen

Det digitale friluftskort gør det nemt og let at finde og anvende de mange oplevelser og friluftsmuligheder, der findes på og omkring Gudenåen.

Naturlejrpladser og shelters

Silkeborg og omegn byder på en række af naturlejrpladser for naturelskere og friluftsentusiaster.