10 ting du ikke må glip af!

 

1. Naturen i Silkeborg Søhøjlandet

Silkeborg Søhøjlandet udgør de idéelle rammer for udfoldelser i naturen - med sine 224 km2 er skovområdet omkring Silkeborg nemlig Danmarks største. Her er alt fra frodige skove, hedestrækninger, decideret højland og selvfølgelig de imponerende Silkeborgsøer - Gudenåen snor sig ligeledes igennem landskabet.
Alle disse elementer er med til at give området helt idéelle rammer for en aktiv ferie, her alt fra unikke sports og friluftsarrangementer, skønne vandreruter og cykelruter, gode muligheder for kano og kajaksejladslystfiskeri og højlandet er helt perfekt til mountainbiking. 

Silkeborg Søhøjlandet

2. Vandreture

I Silkeborg Søhøjlandet findes der intet mindre end 300 km afmærkede vandreruter. Det meget varierede landskab gør sit til at der er noget unikt ved hver enkelt vandrerute. Du kan blandt andet prøve kræfter med den kuperede 40 km lange himmelbjergrute, der er også den 70 km lange trækstisrute som følger Gudenåen eller hvad med en tur langs den historiske Hærvej
Her er vandreruter for enhver smag, som du kan læse meget mere om lige her.

Vandring i Søhøjlandet

3. Hjejlen

Den ikoniske 157 år gamle hjuldamper - Hjejlen - er en af de ting i Silkeborg Søhøjlandet, som man bare skal opleve. En sejltur med Hjejlen er den idéelle måde at suge hele Silkeborg og Søhøjlandets natur til sig.
For at få hele oplevelsen, så hop af ved Himmelbjerget og nyd det enestående landskab. Læs meget mere om sejlads med Hjejlen lige her.
Hjejlen
 

4. Himmelbjerget

Himmelbjerget er Søhøjlandets vel nok mest kendte vartegn og med sine 147 meter rager det godt op i landskabet. En god måde at opleve Himmelbjerget på, er enten ved at tage vandreruten - Himmelbjergruten eller sejle dertil med en af Hjejlebådene. Henover sommeren foregår mange spændende aktiviteter for børnefamilier på toppen af bjerget.

5. Museum Jorn

Når man snakker om oplevelser i Silkeborg kan man ikke undgå at nævne det verdenskendte Museum Jorn. Museum Jorn er opbygget omkring den verdensberømte kunstner Asger Jorns kunstsamling, og udover Asger Jorns fanstastiske kunstværker kan man opleve nogle helt igennem enestående udtillinger.
Find meget mere om Asger Jorn og kommende udstillinger lige på museumjorn.dk

Museum Jorn

6. Tollundmanden

Vidste du at Silkeborg er hjemsted for et af verdens ældste, smukkeste og mest velbevarede moselig? Den ca. 2.400 år gamle Tollundmand er et af Silkeborgs helt store vartegn og tiltrækker forskere og historieinteresserede fra hele verden. Tollundmanden kan man opleve på det historiske og charmerende Museum Silkeborg, her kan man samtidig opleve faste og skiftende udstillinger.

Tollundmanden  

7. Gudenåen & Silkeborgsøerne

Naturen i Silkeborg hænger uløseligt sammen Gudenåen og Silkeborgsøerne, som giver området dets helt unikke landskab. Gudenåen og søerne er et sandt mekka for kano og kajaksejlende, lystfiskere eller blot til dem som ønsker at dase ved et af de skønne søbade.

Kanosejlads

8. Mountainbiking

I Silkeborg Søhøjlandet finder du nogle af Danmarks aller mest udfordrende og smukt belliggende mountainbikeruter. Blandt andet er mountainbikeruterne i Nordskoven noget landets bedste, et område hvor Silkeborg-Sti og Sporbyggerlaug sørger for at ruterne står helt skarpe. Læs meget mere om ruter, MTB-ophold, MTB-guides, og udlejning.

Mountainbiking

9. Cykelruter

Ligesom at Silkeborg Søhøjlandet byder på nogle af Danmarks smukkeste vandreruter, så er områdets cykelruter også værd at rejse efter. Her kan der blandt andet nævnes nogle områdets 4 banestier. Silkeborg Søhøjlandet har mere end 250 km afmærkede cykelruter, så det er bare med at komme ud på den 2. hjulede. Læs mere om cykling i Silkeborg Søhøjlandet.
Cykler ved sø

10. Festivaller
I Silkeborg summer byen hver juni af sprøde jazztoner når der er Riverboat Jazzfestival! Der er under alle omstændigheder ikke mangel på kulturoplevelser - oplev også det traditionsrige Automania eller fest med når der Hede Rytmer i slutningen af maj - læs meget mere om Silkeborg Søhøjlandets mange begivenheder lige detskerisilkeborg.com

Riverboat Jazz Festival

 

Del denne side