Museum Jorn

Kom og se verdens største samling af Asger Jorns værker plus en række andre nationale og internationale kunstnere.

Asger Jorn var en mand med mange kreative talenter, og den permanente udstilling på Museum Jorn byder derfor på både farverige, dystre, abstrakte og flotte malerier samt keramik, tryk og meget andet. Blandt de over 100 permanent udstillede malerier hænger også et af hans mest kendte værker, som du sandsynligvis er blevet præsenteret for før, nemlig ”Den Foruroligende Ælling”.

Noget af det (måske) mest interessante ved Jorn var hans legende og eksperimenterende tilgang til kunsten. Han forsøgte at bryde med ”den rigtige måde at male på” og prøvede at vise, at der kan komme noget kreativt ud af alle mennesker. Han legede med redskaberne og havde talent for at spotte det finurlige og historie-skabende i selv de mærkeligste ting. Mange af værkerne på udstillingen rummer sjove baggrundshistorier, og du er på den måde garanteret et underholdende, inspirerende og lærerigt besøg.

Museet har også skiftende særudstillinger, der altid passer ind i Jorns ånd. Se de aktuelle her.

Museum Jorn er et oplagt sted for de modne kunstinteresserede, men også børn og barnlige sjæle vil nyde godt af et par timer på museet, der også indeholder et åbent værksted, hvor man kan få lov til selv at udfolde sine kreative evner. 

Børn under 18 år har gratis adgang på museet.

Læs mere om Museum Jorn

Få 15 % rabat på entré som en del af oplevelsessamarbejdet mellem udvalgte overnatningssteder og attraktioner. Læs mere om hvordan du kan opnå rabatten her. 

 

Åbningstider

10. FEBRUAR - 10. JUNI 2018

Mandag: lukket (på nær uge 7, 13, 14 og 21)

Tirsdag - onsdag kl. 10-17

Torsdag kl. 10-21

Lørdag, søndag og helligdage kl. 10-17

 

11. JUNI - 1. SEPTEMBER

Mandag: lukket*

Tirsdag - onsdag kl. 10-17

Torsdag kl. 10-17

Lørdag, søndag og helligdage kl. 10-17

*mandag åbent kl. 10-17 i ugerne 27-32

Åbningstider

23/01/2018 - 09/02/2018 Tirsdag - Søndag 10:00 - 17:00
10/02/2018 - 10/06/2018 Torsdag 10:00 - 21:00
10/02/2018 - 10/06/2018 Tirsdag, Onsdag, Lørdag, Søndag 10:00 - 17:00

Del denne side

Opdateret af:

VisitSilkeborg info@silkeborg.com
 

Kontakt

Adresse

Gudenåvej 7-9
8600 Silkeborg

Telefon

+45 - 8682 5388

Fax

+45 - 8681 5131

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
    • Restaurant/Cafe
    • Aktivitetsmuligheder for børn
    • Museumsbutik/Kiosk
  • Klassifikation

    • Johanneskors
  • Samlingernes emne

    • Grafik
    • Keramik
    • Billedkunst
    • Kunsthåndværk
  • Type

    • Kunstmuseum

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.558788
Latitude : 56.160802