Guidede ture

Tag på en guidet tur med en Silkeborgguide, naturvejleder eller fiskeekspert og få nyttig information, vejledning samt sjove fortællinger om natur, historie og særlige oplevelser i Silkeborg og omegn.

På tur med Silkeborgguiderne

SilkeborgGuiderne er en sammenslutning af autoriserede turistguider. Guiderne tilrettelægger guidede ture i hele Søhøjlandet, langs Hærvejen og bredt i Jylland og udarbejder turforslag - helt ud fra dine personlige ønsker. De er flersprogede og kan derfor også forestå guidede ture for udenlandske gæster.

Turforslag:
- Busture i Søhøjlandet og langs Hærvejen, hvor man dels kan besøge områdets seværdigheder, herunder klostre, kirker og museer, og dels kan nyde den meget smukke natur.
- Guidet sejltur på Silkeborgsøerne og Gudenåen, f.eks. til Himmelbjerget.
- Byvandringer i Silkeborg, eventuelt med besøg på nogle af byens mange museer.
- Cykel- og traveture i området.

Priser og betingelser:
Rundvisning: Første time koster kr. 500,- De følgende timer koster kr. 250,- indtil faktisk tilbagekomst. 
Guiden vil være til stede på afgangsstedet 15 minutter før det annoncerede starttidspunkt.

Hvis du ønsker en guidet tur, kan du kontakte SilkeborgGuiderne gennem VisitSilkeborg.

På løbetur med løbeguide

Oplev Silkeborgs smukke natur i løb. Tag med en lokal løbeguide og gør løbeturen i Silkeborg-skovene lidt sjovere.

Læs mere om løbeguiden her...

På tur med naturvejleder

Silkeborgegnen byder på en skøn og meget varieret natur inden for både flora og fauna. Tag med på en vandretur, en sejltur eller en bustur og oplev egnens spændende natur- og kulturlandskab med en kyndig naturvejleder fra AQUA Sø- og Naturcenter. Du kan også tage på en guidet tur i skovene i og omkring Silkeborg med naturvejleder fra Naturstyrelsen, Søhøjlandet. 

Læs mere om naturvejledning ved AQUA Sø- og Naturcenter her...

Hør mere om naturvejledning ved Naturstyrelsen Søhøjlandet ved at kontakte naturvejleder Jan Kjærgaard direkte på tlf. 72 54 39 43.

På tur med fiskeekspert

Book en guidet fisketur med kyndige og lokalkendte eksperter og få gode råd og vejledning om standpladser, hotspots og søernes bund og dybdekurver.

Kontakt Lakefishing Denmark for yderligere information...

På tur med falkonér

Tag med professionel falkonér på vandretur og bliv falkonér for en dag.

Kontakt Silkeborg Rovfugleshow for yderligere information...

Del denne side

Byvandringer

Hver sommer tilbyder Silkeborgguiderne guidede byvandringer rundt i Silkeborg. 

Vandringerne varer en god times tid - og uanset om du opholder dig lang eller kort tid på egnen - vil du med fordel kunne få et fint indblik i Silkeborgs historie, arkitektur, udvikling og nutidige aktiviteter. Hør i den forbindelse om byens opståen, Michael Drewsen og Papirfabrikken.

Læs mere om byvandringerne her...

På fodtur i Silkeborg

Ved hjælp af et særligt Google-kort kan du se et turforslag til en byvandring i Silkeborg med dig selv som guide. Følg ruten og læs lidt om, hvad du kan se undervejs. Gåturen tager ca. halvanden time.

Se kortet med fodturen her...

Pakketure for grupper

En oplevelse kan ikke gøres om... Så det kræver nøje planlægning i forvejen. 

VisitSilkeborg er en professionel samarbejdspartner, når det handler om planlægning og gennemførsel af én-dagsture eller længerevarende ophold i området, gruppeture, firmaarrangementer, årsmøder, events m.m.

VisitSilkeborg kender egnen, "de hemmelige steder" og gode oplevelser, som gør netop jeres arrangement til noget helt særligt og unikt, og kan hjælpe med at sammensætte det helt rigtige program i overensstemmelse med jeres ønsker og økonomiske rammer indenfor indkvartering, bespisning, guidede rundvisninger, logistik m.m.

Gode råd og vejledning er gratis – så book et møde med én af vores turspecialister ved VisitSilkeborg. Ønsker I, at vi skal forestå al praktisk håndtering i forbindelse med jeres arrangement såsom reservationer af bespisning, udflugter, transport m.v. opkræves et administrationsgebyr på 500,- kr.

Kontakt VisitSilkeborg for yderligere information...