River Art 2017

Præsenteret af River Art Silkeborg

Silkeborg Havn ved Jysk Musikteater og langs Remstrup Å d. 15. - 19. august 2017. Gratis 

Ildkunst, lysperformance og skønne syn i natten. Se lysets magi fortælle den smukke historie bag Silkeborgs største tradition!

Det er en mørk nat og Kong Frederik den 7. rejser på sin båd ad Gudenåen mod Silkeborg. Han har været på jagt ved Himmelbjerget med Grevinde Danner og Silkeborgs bygrundlægger Michael Drewsen. Sidst på jagten er de tre blevet fulde og rejsen derfor forsinket. Natten er faldet på. Først med diset mosekonebryg, så tusmørke og nu er det for alvor blevet nat. Stemningen bliver nervøs, da besætningen ikke længere kan se, hvilken vej de skal sejle og frygter at støde den tunge båd på grund mod bredden.
Men byens borgere har ventet kongens besøg og forstår hurtigt situationen.
Rygtet går som en løbeild, at kongen har brug for deres hjælp! Da sker underet for besætningen på kongebåden; lys for lys oplyses åens bredder og pludselig kan de igen sætte en sikker kurs mod Silkeborg. Alle byens borgere kommer strømmende til med fakler og lygter. Et forunderligt og hjertevarmende syn, der siden denne nat i 1852 er blevet til en tilbagevendende tradition i Silkeborg, der fejres med regatta og fyrværkeri i verdenklasse.

Med smukke lyseffekter, dans og teater hylder RiverArt denne mundtligt viderefortalte historie, hvis kerne er fællesskab og hjælpsomhed. Med en unik forestilling af stor skønhed fejrer vi glæden ved at give. Lyset bliver spredt ud langs åen med smukke lysskulpturer på og omkring åen for at skabe en fantastisk oplevelse for folk i alle aldre. Denne serie af stærke events og værker langs Remstrup Å leder publikum frem til forestillingen 'Waternymph' på taget af Musikteatret. 'Waternymph' er designet specifikt til Silkeborg af den internationalt anerkendte performancegruppe Comediants fra Barcelona. Oplev et sanseligt værk af høj kunstnerisk kvalitet fuld af visuelle indtryk.

Oplev lyset komme ud af mørket, farverne spejle sig i vandet, magien danse i natten... Forestillingen efterfølges af det storslåede fyrværkeri, der er højdepunktet for Silkeborg Ildfestregatta. Brug link herunder, til at se kort over alt det, der sker.

Link til kort mm. : www.riverart.dk

Se mere og tilmeld dig eventet: www.facebook.com/riverart2017

Se mere om fyrværkeri og Ildfestregatta: www.facebook.com/events/182485325515282

Book sejltur med Hjejlen til forestillingen: www.hjejlen.com

Del denne side