Kunst & kultur på hjul

Hop på cyklen og oplev kunsten, kulturen og den smukke natur i samme åndedrag.

Silkeborg og omegn byder på hele paletten, når det drejer sig om kunst og natur; Fra de mange lokale kunsthåndværkere til store gallerier, kunsthaller og internationalt kendte attraktioner som Museum Jorn og KunstCentret Silkeborg Bad. Med Danmarks største skov, Silkeborgsøerne og Gudenåen kan du nyde den storslåede natur, og cykle fra den ene kulturoplevelse til den næste.

Tag din egen cykel med eller lej en cykel hos dit overnatningssted. Du planlægger selv din dag og hvornår du vil besøge museerne. 

Vi foreslår overnatning i naturskønne rammer, eksempelvis hos Hotel Gl. Skovridergaard, Svostrup Kro, Danhostel Silkeborg, BB Bed & Breakfast eller Bryrup Camping.

Program

Dag 1:

Besøg på KunstCentret Silkeborg Bad og hold kaffepause i Café Ørnsø.
Her findes også den skønne Arnakkekilde, hvorfra der hvert døgn løber 750.000 l vand ud i Ørnsø.
Parkér cyklen og tag en rask og smuk gåtur om søen.

Dag 2:

Start med et besøg på Museum Jorn, der huser den største samling af Jorns værker og ligger naturskønt ned til Remstrup å.
Nyd byens bedste burger til frokost og smag en lokal brygget øl ved åen på Evald Brasserie & Café.

- Få mere ud af turen og book en lokal guide (1. time 500 kr. - 250 kr. pr. efterfølgende time. Kræver forhåndsreservation hosVisitSilkeborg