Til forsiden
Silkeborgegnens natur

Silkeborgegnen byder på en storslået natur med store skove, storslåede hedestrækninger samt sindrige vandsystemer med Silkeborgsøerne og Gudenåen. Kombinationen af dette sat ind i et kuperet landskab, gør egnen til noget helt specielt og særligt.

Aftenstemning i Silkeborgskovene
Silkeborgsøerne

Danmarks største skovområde


Skovområdet syd for Silkeborg er landets største på 85 kvadratkilometer og dertil lægges 41 kvadratkilometer ved Silkeborg. På den måde mønstrer Silkeborgegnen et imponerende naturområde, der er unikt i Danmark.



Himmelbjerget


Et naturligt højdepunkt er naturligvis Himmelbjerget, der med sine 147 meter rager op i landskabet, og som kan ses langvejs fra både til lands og fra vands. Turen dertil kan gøres i bil, på cykel eller til fods, men man kan også tage turen dertil med verdens ældste dampskib, Hjejlen.

Naturligt ta'-selv-bord


Silkeborgegnen byder op til små eller større opdagelsesture. Hver bakketop eller hver bugt og vig på vandet afslører nye områder og scenerier, der ligger til fri afbenyttelse. Ta'-selv-bordet er åbent for lystfiskere, vandrere, løbere, cyklister, kanoroere, ornitologer, madpakkefolk og andre naturelskere.

På Silkeborgegnen kan du komme tæt på naturen - og naturen er altid tæt på dig.

---------------------------------------------------------------------------------------

Vandre- og cykelture


En vandre- eller cykeltur ud i naturen er et absolut must, når du besøger
Silkeborgegnen. Et bredt udvalg af forskellige turforslag leder dig gennem
de store skov- og hedeområder – til de både kendte og mere ukendte
steder.
Læs mere om vandreruter på Silkeborgegnen her...
Læs mere om cykelruter på Silkeborgegnen her...


Kanoture


Gudenåen og Silkeborgsøerne danner en unik ramme om en
aktiv kanoferie i smukke, fredfyldte omgivelser. Søerne og vandløbene
giver mulighed for at sejle til en lang række seværdigheder
og overnatningssteder i området. De smalle vandløb og
storslåede søer bringer jer helt tæt på naturen og giver en masser
af sjove og anderledes naturoplevelser.
Læs mere om Silkeborg Turistbureaus færdigpakkede kanoture her...


Rovfugleshow


Lidt uden for Silkeborg kan du opleve rovfugle på tætteste hold. Høge,
ugler, falke og mange andre smukke rovfugle giver dagligt opvisninger i
højsæsonen, samtidig med at du kan lære om fuglenes natur og historie.

Læs mere om Silkeborg Rovfugleshow her...


Geocaching


Geocaching tager dig med på skattejagt og er en forholdsvis ny måde at
opleve naturen på. Silkeborgegnen er fyldt med caches, som leder dig ud
i alle kroge af egnen.
Læs mere om geocaching her...


Lystfiskeri


Uanset om du planlægger en fiskeferie eller bare et par timer i selskab med din fiskestang og en smuk natur, er Silkeborgegnen det perfekte udgangspunkt. Kilometervis af afvekslende å og sø strækninger, er med til at gøre fisketuren både spændende og udfordrende.
Læs mere om lystfiskeri på Silkeborgegnen her...


For vandhunde


På Silkeborgegnen finder du landets største sammenhængende søområde.
Samtidigt med at vandet bidrager til områdets unikke karakter, så er det våde element også det helt rigtige sted for alle, som trænger til en herlig dukkert på en varm sommerdag. Almindsø, Slåensø, Thorsø, Hinge Sø, Bryrup Langsø – og alle de andre rene badesøer; der er masser af muligheder for et forfriskende bad.
Læs mere om muligheder for vandhunde...
Fredag, december 18 2009

Silkeborg


Hvor Klostret stod ved Søens Siv,
Bag Hedens Lyng og tunge Veie,
Nu rører sig et virksomt Liv,
De store Møllehjul sig dreie.
En lille Kjøbstad alt her groer,
Mod Aaen Piil og El sig bøie,
I Danskens Høiland Ørnen boer,
Nær Hedens tusind Kjæmpehøie.

Et Stykke Danmarks Deilighed
Er Silkeborg, det maa man love,
Her "Guden-Aa" faaer Leilighed,
At see sig om i dybe Skove.
Nær Aaen "Himmelbjerget" staaer,
Det staaer saa fast, som Norges Dovre,
I Mosen Storken kulsort gaaer,
Der er saa smukt og godt derovre!

Citat: H.C. Andersen

Silkeborg Turistbureau Åhavevej 2A DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 86 82 19 11 Fax: +45 86 81 09 83 KONTAKT