|
Vil I have en naturoplevelse på første klasse, men slippe for at skulle tænke på telt, soveposer og tangiamad, så er Luksusturen det ideelle valg. I overnatter på kro og/eller hotel, og om aftenen står den på 2/3-retters menu, samt morgenkomplet næste morgen.
Luksusturen er det oplagte valg, hvis man ønsker at forkæle den eller dem, man virkelig holder af - samtidig med at man oplever den smukke natur...
|
Luksusturene er kombinerede på flere forskellige måder og har en varighed på to eller tre dage.
Luksusturene tilbydes fra 1. maj til og med 1. oktober. Kanoen udleveres på startstedet fra kl. 9.00 og skal være afleveret på slutstedet seneste kl. 16.00.
Sejltiden kan variere, da strømmen bestemmer farten.
Nedenstående beskriver luksusturene A-B-C-D & E.
|
A-LUKSUSKANOTUR
Varighed: 1 dag Strækning: Silkeborg - Kongensbro 23 km. sejladstid ca. 5 timer Startsted: Silkeborg Kanocenter/Havnen, Østergade 36, 8600 Silkeborg Slutsted: Kongensbro, på den modsatte side af Kroen før broen. Overnatning: Kongensbro Kro, Gl. Kongevej 70, 8643 Ans By
Turbeskrivelse:
I starter ud med at sejle/sluses igennem slusen. Derefter sejler I ud over Silkeborg Langsø og videre ind i Gudenåen. Herfra fører strømmen jer igennem storslået natur ud mod Sminge Sø, hvor I har mulighed for at nyde evt. medbragt frokost - eller I kan vælge at sejle ca. 15 min. mere, her vil Svostrup Kro komme til syne langs jeres venstre bred, hvor der vil være mulighed for en hyggelig frokost i Kro-haven.
Efter frokost vil den sidste del af turen mod Kongensbro tage jer en tur forbi Tvilum Kirke, som er en sidste rest af augustiner klosteret fra år ca. 1250.
Ved ankomst til Kongensbro, skal kanoen ligges på land på højre side - herfra er der bro-forbindelse over til Kongensbro Kro, som ligger lige overfor anløbspladsen. På Kongensbro Kro vil I blive mødt med eftermiddagskaffe samt kage. Derefter får I serveret en 3-retters menu - overnatning i dobbeltværelse samt morgenmad næste dag.
--------------------------------------------------------------------------------------
B-LUKSUSKANOTUR
Varighed: 1 dag Strækning: Ry - Silkeborg 17 km. sejladstid ca. 5 timer Startsted: Skimminghøj Teltplads, Siimtoften 15, 8689 Ry Slutsted: Silkeborg Kanocenter/Havnen, Østergade 36, 8600 Silkeborg Overnatning: Hotel Dania, Torvet 5, 8600 Silkeborg
Turbeskrivelse:
I starter ud med fra sejlads fra Ry, herfra sejles mod Silkeborg. Undervejs kommer I ud over Silkeborg-søerne og forbi Himmelbjerget. Ved Himmelbjerget er det oplagt at lægge kanoerne til, få evt. en frokost pause, som enten kan være medbragt madkurv eller måske en frokost på Hotel Julsø. Der er også mulighed, for at sejle 45 min. mere - her vil I blive mødt med en oplevelse af gastronomi og uovertruffen udsigt over Julsø, såfremt I ligger til ved Aalekroen.
Herefter vil I igen kunne nyde den smukke natur, der omgiver søerne resten af turen mod Silkeborg. Inden indsejlingen til Gudenåen, i Silkeborg, har I mulighed for at sejle en tur i Avnsø (også kaldt Brillerne), som er en lille sø med en fantastisk ro omkring sig - absolut et besøg værd...
Når I ankommer til slutstedet, som ligger på Havnen i Silkeborg, afleverer I kanoen, og har herfra 5 min. gang til Hotel Dania.
På Hotel Dania vil I blive mødt med en skøn 4-retters gourmetmenu - overnatning i dobbeltværelse og velanrettet morgenbuffet.
--------------------------------------------------------------------------------------
C-LUKSUSKANOTUR Varighed: 1 dag Strækning: Silkeborg - Silkeborg Startsted: Silkeborg Kanocenter/Havnen, Østergade 36, 8600 Silkeborg Slutsted: Silkeborg Kanocenter/Havnen, Østergade 36, 8600 Silkeborg Overnatning: Hotel Dania, Torvet 5, 8600 Silkeborg
Turbeskrivelse:
På denne tur, har I mulighed for selv at tilrettelægge jeres dag.
I får en kano stillet til rådighed, og herefter har I alle de omkring liggende søer og lidt af Gudenåen at opleve. Det giver jer mulighed for at sejle til Avnsø eller Slåensø samt evt. en tur til Himmelbjerget m.m. Undervejs kan I nyde frokost, ved et af de forskellige spisesteder der ligger langs søerne. I kan også medbringe jeres egen frokostkurv og tæppe samt nyde frokosten i naturen.
Efter en hel dag på Silkeborg-søerne kan I se frem til en dejlig aften på det skønne Hotel Dania.
Hotel Dania ligger med 5 min. gang fra Havnen - midt i centrum af Silkeborg med gågadens mange butikker, cafér og natklubber.
På Hotel Dania vil I blive mødt med en 2-retters menu, overnatning i dobbeltværelse samt morgenbuffet.
--------------------------------------------------------------------------------------
D-LUKSUS KANOTUR
Varighed: 2 dage Strækning: Ry - Kongensbro 40 km. sejladstid ca. 10 timer Startsted: Skimminghøj Teltplads, Siimtoften 15, 8680 Ry Overnatning: Hotel Dania, Torvet 5, 8600 Silkeborg Overnatning: Kongensbro Kro, Gl. Kongevej 70, 8643 Ans By Slutsted: Kongensbro, på den modsatte side af kroen, før broen
Turbeskrivelse: Kontakt venligst Silkeborg Kanocenter
--------------------------------------------------------------------------------------
E-LUKSUSKANOTUR
Kontakt venligst Silkeborg Kanocenter
--------------------------------------------------------------------------------------
|
AnsvarLejeren er ansvarlig for udstyret i udlejningsperioden. Hund må ikke medbringes.
Kongensbro Kro Den gamle pramdrager kro Kongensbro Kro er den perfekte anløbsplads for kanoturen. Den kgl. priviligerede kro fra 1663 drives i dag af tredje generation. Fra kroen er der en skøn udsigt til krohaven samt til Gudenåen. Nyd naturen, åen og gastronomi på højt niveau. Her er oplevelser for alle pengene. For yderligere information om Kongensbro Kro læs her. 
|
|