Til forsiden
Historie

Silkeborgegnen er det ideelle sted, hvis lejrskoleopholdets tema er historie. Egnen har en lang historie, og det er derfor muligt at opleve noget fra forskellige historiske perioder mange år tilbage i tiden.

Hent inspiration til oplevelser inden for emnet historie nedenfor.

Se verdens ældste og bedst bevarede menneske fra oldtiden, Tollundmanden, og en række udstillinger om egnens historie fra de ældste tider til vor tid på Silkeborg Museum. I kan bl.a. opleve egnskarakteristisk håndværk som træskomageri, hjulmageri, pottemageri og glasfremstilling.
Museet tilbyder rundvisninger, opgaver og forskellige arrangementer som lysbilledforedrag og byvandring. For skoleklasser er der fri entré i museets permanente udstilling. Via museets hjemmeside er det muligt at downloade gratis undervisningsmateriale.

Læs mere om Silkeborg Museum her...
Se ting fra oldtidsbopladser ved Stenholt Skov, Bøllingsø og omegn på Klosterlund Museum. Museet belyser områdets kultur fra 7500 til 7000 f.Kr. På museet arrangeres jævnligt forskellige aktiviteter i bl.a. smedejern-
og snitteværkstedet. Der tilbydes desuden rundvisning og guidede ture i området.

Læs mere om Klosterlund Museum her...
Kig inden for i Silkeborg Kirke, som blev opført i 1800-tallet eller se nærmere på Tvilum Kirke, som stammer fra et Augustiner munkekloster. Klosteret blev grundlagt i 1250.

Læs mere om Silkeborg Kirke her...
Læs mere om Tvilum Kirke her...
Læs mere om de øvrige kirker i Silkeborg og omegn her...
Tag en tur forbi Grathe Hede, hvor Valdemar den Store og Svend Grathe i 1157 kæmpede om kongemagten. I dag kan I se mindestenen, Grathe Stenen, som blev sat til ære for Svend Grathe, der blev dræbt på heden.

Læs mere om Grathe Hede her...
Se Silkeborg Slotsruin på Slotsholmen.

Du kan hente informationer om ruinen på Silkeborg Turistbureau
Læs mere om Silkeborg Slotsruin her...
Besøg det levende museum, Papirmuseet Bikuben, som skildrer Silkeborgs kulturhistorie og formidler viden om papirets historie og fremstilling af papir. Her kan du blive din egen papirmager og lave håndgjort papir.
Museet tilbyder rundvisning for skoleklasser.

Læs mere om Papirmuseet Bikuben her...
Få en rundvisning på KunstCentret Silkeborg Bad og hør om dets særlige historie som kursted.
KunstCenteret har en skoletjeneste og vil derfor være behjælpelig med undervisningsmateriale til forskellige klassetrin. Materialet kan downloades på KunstCentret Silkeborg Bads hjemmeside.

Læs mere om KunstCentret Silkeborg Bad her...
Besøg bunkers og befæstningsanlæg på Silkeborg Bunkermuseum og få et indblik i den tyske besættelsesmagts militære hovedkvarter i Danmark under 2. verdenskrig.
Kombinér evt. besøget på Silkeborg Bunker Museum med et besøg på KunstCentret Silkeborg Bad, som ligger lige i nærheden.

Læs mere om Silkeborg Bunkermuseum her...
Få en rundvisning på Blicheregnens Museum. Museet formidler viden om præsten og forfatteren Steen Steensen Blicher samt om hans fødeegn. På museet kan ses forskellige genstande fra 1800-tallet. I tilknytning til museet er der et historisk værksted, hvor skoleklasser kan deltage i gamle dages hverdagssysler.

Læs mere om Blicheregnens Museum her...
Besøg Søhøjlandets Landbrugsmuseum og se nærmere på forskellige landbrugsredskaber;
maskiner og genstande, der har haft tilknytning til det midtjyske gennem tiden. På museet kan I desuden lave forskellige aktiviteter i forbindelse med landbrug førhen og måske få en tur i hestevogn.

Læs mere om Søhøjlandets Landbrugsmuseum her...
Kig nærmere på biler, motorcykler, lastvogne og brandbiler fra perioden 1900-1950 på Jysk Automobilmuseum.
I kan også besøge dukke- og legetøjsmuseet Dukkemagergården og opleve
modelleringen af forskellige væsner i træmasse og skind i værkstedet.
 
Læs mere om Jysk Automobilmuseum her...
Læs mere om Dukkermagergården her...

Få en masse sjove, historiske oplevelser på Energimuseet. Det levendegjorte museum rummer udstillinger og informationer om Danmarks største vandkraftværk, Gudenåcentralen, elektricitetens historie samt teknik, design, energi og fysik i forbindelse med elektricitet.

I museets frilandsafdeling er det muligt at opleve, hvordan brugen af elektricitet har ændret vores hverdag, og hvordan forskellige el-apparater har ændret form og design med tiden.

Energimuseet tilbyder rundvisning, undervisning med eksperimenter samt diverse aktiviteter. Undervisningsmateriale kan downloades på museets hjemmeside.

Læs mere om Energimuseet her...

På rundtur på Papirfabrikken

Den gamle Papirfabrik ved havnen i Silkeborg emmer af historie og kultur. Hent folderen "Papirfabrikken - fra lukket industri til levende bydel" her eller på Silkeborg Turistbureau og besøg området på egen hånd.



--------------------------------------

Turforslag

Kig forbi Silkeborg Turistbureau og hent informationsmateriale og turbeskrivelser til historiske seværdigheder i området.

--------------------------------------


Info om lokalhistorie

I kan få oplysninger om Silkeborgs lokalhistorie ved henvendelse til Lokalhistorisk arkiv, Silkeborg...

Guideservice

Ofte er det godt at supplere med et par gode fortællinger fra en lokalkendt Silkeborgenser. I den forbindelse kan i kontakte Midtjysk Guideservice, som tilbyder at guide jer rundt i området og fortælle om egnens historie og seværdigheder.

I kan læse mere om de lokale guider i Silkeborg og omegn her...

Historisk sigthseeing

Medbring madpakken og spis om bord på verdens ældste kulfyrede hjuldamper, Hjejlen, som sejler til Himmelbjerget. Læs mere om Hjejlen, sejltider m.m. her...



Oplev datidens togdrift og tag med veterantoget på Danmarks smukkeste jernbane mellem Bryrup og Vrads. Under turen passerer I en fantastisk natur.
Læs mere om Veteranbanen Bryrup - Vrads her...

Historien Hallo!

Oplev historien omkring Gudenåen på en sjov og anderledes måde. - Med mobiltelefon og kort eller GPS er du klar til at tage på historisk skattejagt ved havnen i Silkeborg.

Læs mere om Historien Hallo her...

--------------------------------------

Fortællinger om Silkeborgegnen


Læs og hør via videoklip små historiske fortællinger fra Silkeborgegnen om bl.a. Tollundmanden, Silkeborg Papirfabrik og Himmelbjerget.
I finder fortællingerne om Silkeborgegnen her...
Silkeborg Turistbureau Åhavevej 2A DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 86 82 19 11 Fax: +45 86 81 09 83 KONTAKT